Plakatkonkurrencen
Her finder du undervisningsoplægget til Spotlight Festivals plakatkonkurrence 2025.
Undervisningsoplæg til plakatkonkurrence til Spotlightfestival 2025
-
Tema “Mærk pulsen”
Formål
At skabe en plakat, - et visuelt udtryk, med temaet "Mærk Pulsen".
Eleverne undersøger temaet og skal arbejde med at udtrykke deres følelser og oplevelser omkring pulsen – både den fysiske og den følelsesmæssige.
Introduktion til temaet
Diskussion
Start med en snak om, hvad "pulsen" betyder. Hvordan oplever vi vores puls? Hvad betyder det at mærke sin puls i forhold til følelser, natur,
fællesskab og bevægelse?
Brainstorming
Lad eleverne brainstorme over temaet "Mærk Pulsen" og hvad det betyder for dem.
De kan tænke på:
a.
Fysiske aktiviteter (sport, dans, musik)
b.
Følelser (glæde, angst, spænding)
c.
Natur og omgivelser (hjertebanken i naturen, pulsen af byen)
d.
Sammen med mennesker (Fællesskab, at gøre noget sammen (den fælles puls i fx at spille musik, lave drama, danse -
Uddybende spørgsmål til temaet
Fællesskab og kultur
a.
Hvordan påvirker fællesskaber vores puls? Kan vi mærke pulsen af et fællesskab til en koncert, teaterstykke, sportsbegivenhed eller fx i en by?
b.
Hvilke aktiviteter kan få os til at føle os tættere på hinanden? Hvordan kan vi illustrere dette på plakaten?
c.
Hvordan føles det at dele oplevelser med andre? Kan man se eller mærke "pulsen" af et fællesskab gennem ansigtstræk eller kroppe i bevægelse?
Følelser
d.
Hvilke følelser mærker du, når dit hjerte banker hurtigt? Kan du forbinde disse følelser med bestemte situationer?
e.
Hvordan kan vi udtrykke følelser som glæde, sorg eller angst gennem farver og former på plakaten?f.
Hvilke billeder eller symboler kan repræsentere de forskellige følelser, vi oplever?
Naturoplevelse:g.
Hvordan mærker vi naturens puls? Kan du tænke på en oplevelse i naturen, hvor du virkelig følte dig forbundet med omgivelserne?h.
Hvordan kan lyde fra naturen (f.eks. fuglesang, bølger) og menneskelige aktiviteter (f.eks. musik, sport) være med til at skabe en puls?i.
Hvilke elementer fra naturen kan inspirere os til at skabe vores plakat? Hvordan kan vi visualisere det?
Bevægelse:j.
Hvordan påvirker bevægelse vores puls? Hvad sker der med vores krop, når vi løber, danser eller spiller musik?k.
Hvilke former for bevægelse føler du, er mest energiske? Hvordan kan dette illustreres visuelt?l.
Kan vi tænke på bevægelse som en rytme? Hvordan kan vi bruge linjer og former til at repræsentere rytme på plakaten?
Kreativitet og udtrykm.
Hvordan kan vi udtrykke, hvad "Mærk Pulsen" betyder for os personligt?n.
Hvilke udtryk (maleri, collage, tegning,grafik) vil bedst hjælpe dig med at formidle dit budskab?o.
Hvordan kan vi bruge tekst, citater eller ordspil til at styrke budskabet på vores plakat?Spørgsmålene kan hjælpe med at guide elevernes refleksion og kreativitet, når de arbejder med deres plakat.
Inspiration
Se på forskellige kunstværker og plakater, der arbejder med temaer som bevægelse, fællesskab, følelser og rytme.
Undersøg noget om dansk plakatkunst ved fx at bruge følgende links:
https://denstoredanske.lex.dk/plakat
https://www.danskplakatmuseum.dk/plakaten/den-moderne-plakat/ -
Idéudvikling og arbejdsproces
Lav hurtige skitser over umiddelbare forslag til mulige motiver og del dem med hinanden.
Brug den nye inspiration til arbejde videre individuelt eller i mindre grupper.Vælg den teknik, materialer og udtryksform, som I vil arbejde med.
Husk formalia omkring størrelse (A3 i højformat)
Materialer
•Papir eller karton•Blyanter, kul, viskelæder
•Farver (akvarel, tuscher, farveblyanter, farvekridt)
•Aviser, ugeblade, servietter, stofrester, tapetrester, farvet papir (til collager)
•Lim og sakse
Gode råd til at skabe en plakat1.
Layout: Overvej, hvordan du vil placere elementerne på plakaten. En god balance mellem tekst og billeder er vigtig.Tænk på:
a. Hvad skal være i fokus?b. Hvordan kan man lede øjet gennem plakaten?
2.
Farver: Vælg farver, der passer til temaet. Varme farver (rød, orange) kan udtrykke energi og liv, mens kolde farver (blå, grøn) kan give en følelse af ro.
3.
Tekst: Brug kortfattede sætninger eller stikord. Skriv med store bogstaver, så det er let at læse på afstand. Overvej at bruge forskellige skrifttyper eller håndskrevne tekster for at tilføje personlighed.4.
Billeder: Brug billeder og illustrationer, der supplerer teksten. Overvej at bruge collager for at skabe dybde og interesse.
5.
Detaljer: Tilføj små detaljer, som kan give plakaten liv. Det kan være mønstre, symboler eller små tegninger.
Arbejdsproces
Eleverne kan arbejde individuelt, sammen i par eller mindre grupper.
1.
Planlægning: Lad eleverne planlægge deres plakat og lave en skitse.
2.
Produktion: Giv dem tid til at arbejde med deres plakater, hvor de kan male, klippe og lime.
3.
Præsentation: Afhold en udstilling, hvor eleverne kan præsentere deres plakater for klassen og forklare deres tanker bag designet. -
Aflevering af plakat til konkurrencen
Aflever plakaterne på DOMUS Ved Sønderåen 1 i Vejle, eller scan dem ind og send senest fredag d. 7. februar kl. 12.00 til Spotlight@vejle.dk Den 24. februar, er datoen for offentliggørelse af vinderplakaterne.