kor­te kre­a­ti­ve for­løb

I efteråret 2020 tilbyder Spotlight små, korte, kreative vitamintilskud til institutioner og skoler i Vejle Kommune

Vi tilbyder små, korte, kreative forløb, som på kun 90 minutter får sat fut i kreativiteten gennem herlige øvelser indenfor teater og forfatter. 

Du kan læse meget mere om de enkelte forløb nedenunder. De er iøvrigt ganske gratis. 

Du bestiller et forløb ved at sende en mail til Spotlight koordinator Louise Kastrup Lindgaard

  • Louise Kastrup Lindgaard

    Spotlightkoordinator

    Send e-mail
    telefon 23 62 38 41
  • Korte kreative forløb

  • Marias Rejseleg til 0-2 klasse

    Rejseleg på et flyvende tæppe til Vikingetiden. 

    Xeneriet tilbyder et udendørs undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama. 

    På en græsplæne med hvert sit usynlige “flyvende” tæppe rejser eleverne samme med dramalærer Maria Winther, tilbage til vikingetiden. For hvordan levede man i vikingetiden, hvordan mon en viking så ud, hvad oplevede de og snakkede om? Gennem børnenes egen fantasi omkring vikingetiden, dramatiseres en samskabende fælles historie. Måske møder de Harald Blåtand, måske skal de sejle til England, hvem ved, kun fantasien sætter grænser. 

    Forløbet er en god introduktion til et forløb om vikingetiden, da den vække elevernes nysgerrighed og lyst til at finde ud af mere om perioden. Der er mulighed for at forløbet kan tilpasses og rejsen i stedet omhandler et andet tema eller historisk tid. 

    Aldersgruppe: Indskoling og mellemtrin

    Varighed: 90 min. 

    Max Antal: En klasse

    Sted: Udenfor, på en græsplæne. 

  • Live improvisation

    Trænger I til et stort grin, et lille afbræk i den nye hverdag eller er der bare en historie fra elevernes liv, der trænger til at blive fortalt på en ganske ny måde?

    Så skal I have besøg af 2 skuespillere fra Xeneriet, der udstyret med hver sit stativ med hatte og kostumer vil improvisere små finurlige teaterstykker frem, ud fra elevernes egne oplevelser og fantasihistorier. 

    Undervejs i stykkerne inddrages elevernes egne bud på, hvad der skal ske, så oplevelsen er mere end en traditionel teateroplevelse; Det bliver en medskabende oplevelse med nærvær, grin og samvær.

    Vores erfaring er ofte, at Xeneriets besøg inspirerer eleverne til selv at virkeliggøre deres egne lege og fantasi sammen i de efterfølgende frikvarterer. 

    Og husk at improvisation er mere end bare en leg - det er et grundlæggende redskab, når det gælder idegenerering, innovation og samarbejde.

    Aldersgruppe: 1.-4.klasse

    Varighed: 90 min

    Max antal: En klasse

    Sted: Udenfor, evt. på en græsplæne, mulighed for at eleverne kan sidde tørt og varmt i 45 min.

  • 2.-5 kl. Kommunikation med krop og stemme

    Hvordan kan vi fortælle historier sammen med kroppen, på afstand?

    Hvordan kan vi kommunikere med hinanden og hviske hemmeligheder, når vi skal holde afstand? Er der andre måder end at give vores bedste ven en krammer, når vi gerne vil opmuntre hende?

    Med fokus på kommunikation gennem krop og stemme, laver Xeneriet en workshop sammen med eleverne hvor vi forholder os kreativt skabende til de begrænsninger, vi alle er pålagt i disse tider.

    Med Xeneriets workshop bliver eleverne inspireret og bevidste om, hvordan de kan bruge deres krop og stemme til at kommunikere. Gennem sjove øvelser dykker vi ned i udtryk, følelser og konkrete situationer. 

    I små grupper, laver de en skulptur med deres egne kroppe, som beskriver den historie de har arbejdet på. 

    Workshoppen slutter med, at eleverne laver en menneskelig skulpturpark, fuld af udtryk og historier, som de på skift går rundt på opdagelse i, for at se og høre hinandens historier. 

    Aldersgruppe: 2.-5. klasse

    Varighed: 90 min 

    Max antal: En klasse

    Sted: Udenfor, forskelligt underlag, mulighed for at arbejde uforstyrret.

  • Den store mysterium

    Xeneriet tilbyder en dag med mysterier, gåder og masser af spænding. 

    Efter en opvarmning med sjove og underholdende dramalege er eleverne klar til Det store mysterium. 

    Der er sket en forbrydelse i landsbyen, alle er mistænkte og ingen kan vide sig sikker. Hver elev får tildelt en rolle og retningslinjer, og sammen med en underviser fra Xeneriet improviseres en handling frem, med spænding, forhør, opklaring og anholdelse. 

    Scenariet foregår i Middelalderen i Vejle.

    Aldersgruppe: 5. klasse

    Varighed: 90 min

    Max antal: En klasse

    Sted: Udenfor, et område hvor gruppen kan arbejde uforstyrret.

  • Kom i gang med at skrive

    Har eleverne svært at komme i gang med at skrive – både stile og andre større opgaver, så er dette lille korte kursus lige noget for dem. Gennem små korte øvelser – øvelser, som eleverne også kan bruge efterfølgende - får vi sat gang i skriveriet og sproget til at flyde.

    Vi kommer til at bevæge os rundt i forskellige discipliner og udforske forfatteren og journalistens værktøjskasse.

    Der er mulighed for at vælge, hvilken genre, der tages udgangspunkt i. 

    Aldersgruppe: 5. – 10. klasse

    Varighed: 90 min

    Antal elever: En klasse

  • Spørg en amerikaner

    Gennem en herligt musikalsk optræden får eleverne mulighed for at spørge de to amerikanere Mike Sullivan og Charlie Shapiro om alt om USA. 
    Med få måneder til det amerikanske valg, har dine elever nu muligheden for at få et bedre kendskab til det store land, som fylder spalter og nyhedsflader ud, gennem gode historier og ægte amerikansk folk. Foredraget er på både dansk og engelsk, og bliver kun bedre af en ivrig spørgelyst hos eleverne. 

    De to musikere siger om deres foredrag:
    Two Americans, Charlie Shapiro and Mike Sullivan, answer your questions about what's going on in the USA these days and perform songs that help put the conversations in context -- the challenges, the victories, and the stories. Old folk songs, new pop songs, and everything in between will be used to illustrate important historical moments, cultural beliefs, and of course, current events.
    Charlie is a professional musician and Mike is an anthropologist -- and both are performers and educators living, working, and raising their families in Denmark. Invite them to your school for an interactive and educational experience that is both eye-opening and ear-charming.
    No topic is off-limits, so bring along any thoughts and questions that you have regarding the USA.

    Klassetrin: 1. - 10. klasse
    Antal: Hvad corona tillader. 
    Varighed: 90 minutter.