Undervisningsmateriale til Spotlights Plakat-konkurrence
Inspirationskatalog til årets plakatkonkurrence
Et undervisningsoplæg til faget billedkunst
Spotlight skal i 2023 fyldes med Masser af PANG!
For hvordan lyder PANG? Hvor kraftigt er PANG? Skal der PANG på? Eller handler Masser af PANG om mangfoldighed? Kan man lave masser lavet af PANG?
Årets tema lægger op til masser af lyd, masser af farver, masser af diversitet og regnbuer.
Vi glæder os til en Spotlight festival FYLDT med PANG, og det skal årets plakat selvfølgelig vise.
Læs mere om formalia her
Kom godt i gang med plakatkonkurrencen
Hvis du nu er i tvivl om, hvordan du skal tage hul på plakatkonkurrencen eller mangler inspiration til emnet, så er hjælpen klar lige her. Der kan arbejdes med plakaten individuelt eller i fællesskab. I kan vælge mellem forskellige udtryksformer, herunder grafik, collage, maleri eller digitale billeder.
Undervisningsoplægget giver mulighed for at arbejde med vejledende kompetence- og vidensmål i faget billedkunst (UVM, Fælles mål 2019)
Oplægget er tænkt som ideer til undervisningen frem for en fast køreplan.
Undervisningsoplægget indeholder flere dele, som kan bruges hver for sig eller sammen, alt efter elevernes niveau.
Så skal vi i gang!
- Kort introduktion til eleverne om Spotlight
- Præsentation af plakatkonkurrencen og temaet “Masser af PANG”
- Samtale eller anden elevinddragende aktivitet, fx brainstorm, hvor I sammen bliver klogere på, hvad PANG er og betyder.
Hvad er Pang?
Kan man mærke og føle pang?
Hvordan og ved hvilke situationer?
Kan man se pang?
Hvor henne og hvornår? Kan man fx se/opleve pang i naturen?
Kan man lugte pang?
Er der visse dufte/lugte, der har mere pang end andre? Hvilke?
Kan man høre pang?
Findes der lyde, der har masser af pang? Hvilke, og hvor og hvornår kan man opleve dem?
Kan man smage pang?
Er der madvarer, der har masser af pang? Hvilke og hvordan?
Kan der være pang imellem mennesker? Hvordan og hvornår?
Er der pang i film?
Er der pang i bøger?
Er der pang i kunsten?
Er der pang i musikken?
Er der pang i skolen, byen, trafikken osv.?
Tænk evt. plakatarbejdet ind i et tema med PANG. Nogle eksempler kan være:
- StreetArt og PANG-ord i 3D
- Tegneserier/Action
- Per Anoldi Plakatkunst
- Dyr/Fugle i Pang
Lav hurtige skitser over umiddelbare forslag til mulige motiver og del dem med hinanden.
Brug den nye inspiration til arbejde videre individuelt eller i mindre grupper.
Vælg den teknik, materialer og udtryksform, som I vil arbejde med.
Husk formalia omkring størrelse (A3 i højformat)
Husk også på at få udfyldt billedfladen med motiver, der ikke er for små.
Undervisningsoplæg om dansk plakatkunst
Undersøg dansk plakatkunst ved fx at bruge følgende links:
www.danskplakatmuseum.dk/plakaten/den-moderne-plakat
www.danskplakatmuseum.dk/plakaten/danske-plakatkunstnere
- Hvad er plakatkunst?
- Hvornår og hvorfor er der plakater i gadebilledet?
- Hvornår blev de første plakater lavet?
- Læs om danske plakatkunstnere og kig på deres plakater. Hvilke plakater, kender du?
- Hvilke danske kunstnere er særlig kendte for deres plakater? (Find eksempler)
- Udvælg nogle af plakaterne og sammenlign deres stil. Er der nogen, der minder om hinanden? Hvordan er stilen/ stregen ens eller forskellig?
- Analyser evt. et par af plakaterne med hensyn til komposition, virkemidler og budskab?
- Er der en særlig plakatkunstners stil/kendetegn, som du bliver inspireret af?
- Kan du bruge stilen/ kendetegnene til din/jeres egen plakat?
Tegn igen forskellige skitser af din/jeres ideer.
Kig igen på dine/ jeres 1. skitser.
Er der noget fra fra 1.skitse, som du vil arbejde videre med, fx sammen med elementer fra 2.skitse?
Hvis I arbejder flere sammen, kan I evt. klippe elementerne ud fra jeres skitser og lime det på nyt papir.
Arbejd nu videre med jeres endelige udkast i det medie/materiale/teknik, som er valgt: Tegning, grafik, collage, maleri eller digitalt.