Tigertræning for børnehavebørn

Gratis kursus d. 28. august 2018.

De sidste 5 år har Spotlight arbejdet med pixelprojekter, for at tiltrække dagtilbud til festivalen, og nu, hvor vi har doneret et aftryk i hver centerby er det tid til at tænke nyt. Derfor ønsker vi i år at invitere alle dagtilbud med til en karavane, der primært er rettet mod de mindste. Derfor har vi allieret os med ’Tigertræning -leg kamp og bevægelse’, som vil føre an i en storslået, festlig og farverig karavane i hver by, som Spotlight besøger i uge 38.

På den måde bliver paraden en selvstændig lille del af festivalen, som giver tryghed til de mindste og en følelse af at være med til den store festival uden at blive væk i det hele.

Op til selve tigerkaravanen har de deltagende institutioner arbejdet med at dekorere deres egne flotte vimpler, som de medbringer til paraden. Samtidig har de også sunget og leget og udforsket vimplens bevægelser og muligheder hjemme i institutionen.

For at give børnene det mest optimale forløb, inviterer vi til et halvdagskursus, hvor pædagogerne prøver Tigertrænings særlige dynamiske yoga, kampregler, kamplege og samarbejdslege. Der indgår pædagogiske overvejelser og erfaringer med mange års arbejde med børnekultur og bevægelse. Deltagerne får en masse sjove, aktive lege med hjem til daginstitutionen, lige til at bruge i det pædagogiske arbejde.  Der er levende musik til legene og deltagerne får en playliste, så de efterfølgende kan streame musikken. 

Målet med kurset er, at give pædagogerne nogle let tilgængelige redskaber til at lave bevægelseslege, spille musik og synge sammen med børnene. Her er der især lagt vægt på kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse.

Til Spotlight i uge 38 inviterer vi alle børnehavebørn til at deltage i den store Tigerkaravane, hvor vi varmer op med fælles vimpeldans, fægtning med skumsværd inden vi begiver os ud på hele festivalpladsen sammen med den 40 meter lange tiger.

Kurset foregår tirsdag d. 28. august på Gadkærgård kl. 9-12 eller 13-16. Kurset er gratis. Ved for mange tilmeldte prioriteres, at så mange institutioner som muligt deltager.

Tilmed også allerede nu jeres institution til Tigerkaravane, så vi ved hvor mange vimpler vi skal sende ud til jer. Tilmelding senest 30. juni.

Tak for din tilmelding

Du modtager yderligere information før kurset på den angivede emailadresse.

Skal udfyldes
Hvis der deltager flere pædagoger fra institutionen, skrives navnene i prioriteret rækkefølge.
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes

The form contains errors

  • {{validation.errorMessage}}