Tidligere pixelprojekter

Herunder kan du læse om de tidligere pixelprojekter der har været i forbindelse med Spotlight.

Pixelprojekt 2016 - Hjerte & Hjerne

Fredag d. 2. december 2016 fik Pixelteltet sin faste placering i MarKant i Børkop.

Spotlights Pixelprojekt 2016 er blevet udviklet af Designeren Lucy Read i samarbejde med MarKant Kulturhus i Børkop, hvor projektet får permanent plads.

Alle børn i Vejle kommunes børnehaver og SFO blev inviteret til at deltage i Pixelprojektet. 4 skoler og 2 børnehaver tog imod invitationen, og ca. 300 børn har arbejdet med projektet, som bestod i at dekorere stoflapper ud fra årets tema Hjerte og Hjerne. Alle stoflapperne er blevet samlet til et telt af Lucy Read, og det samlede resultat skal nu overleveres til sit blivende sted i MarKant Kulturhus.

Teltet er beregnet til indendørs brug, som børnene kan kravle ind i og læse eller hygge i rolige omgivelser omgivet af hjerter og hjerner.

Overleveringen blev fejret med en lille event fredag d. 2. december i MarKant Kulturhus i Børkop.

Pixelprojekt 2016
Pixelprojekt 2016
Pixelprojekt 2016
Pixelprojekt 2016
Pixelprojekt 2016

Pixelprojekt 2015 - Vidunderlige Vilde Verden

HUSET i Give var modtager af årets pixelprojekt, så skal du en tur på biblioteket, kan du se de herlige ’pixeldyr’. Årets tema for Spotlight og Pixelprojektet var ’Vidunderlige Vilde Verden’. Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen var designer på projektet, som var vilde og vidunderlige dyr lavet i papirler og malet med lerfarver. For at gøre pixelprojektet ekstra spænden¬de, opdelte vi dyrene i tre kategorier: til lands, til vands og i luften. Hver insti¬tution, der deltog, fik tildelt én af disse kategorier.

Et forslag til inspiration kunne være at gå på opdagelse i naturen, i bøger/hæfter eller i børnenes vilde fantasi.

 

Pixelprojekt Give 2015 Pixelprojektet fra 2015 på Give Bibliotek
Pixelprojekt Give 2015
Pixelprojekt Give 2015
Pixelprojekt Give 2015
Pixelprojekt Give 2015

Pixelprojekt 2014 - Vejen til fremtiden

Temaet for Spotlight 2014 ’Vejen til fremtiden’ var også temaet for årets Pixelprojekt.
Projektet blev designet af Bjarne Taudal og har fået fast placering i Jelling på græsarealet udenfor Asgaard (indskolingen på Bredagerskolen). Her kan børnene se, om de kan finde deres egen sten i virvaret og opleve, hvordan deres arbejde indgår som en vigtig del af en større sammenhæng.

Vejen til fremtiden er brolagt med…

Tanken var at samle et værk af farvede natursten med tegninger lavet af børnehavebørn. Små enkle tegninger af hvad de forestiller sig, de vil møde på ’Vejen til fremtiden’.

Børnene samlede selv stenene i naturen, hvorefter de arbejdede kreativt med at dekorere dem.

Smukke sten blev til årets pixelprojekt i Jelling

Pixelprojekt 2013 - Hvad nu hvis...

Begrebet ’Pixelprojekt’ blev til under Spotlight i 2013.
Projektet dette år er et værk med udsmykkede klinker med børnetegninger. Temaet var ’ Hvad nu hvis...’, og børnene tegnede små natur skitser med blæk. Tegningerne blev lavet til et foto keramik tryk, som blev klæbet på klinkerne og brændt. Det samlede værk kan du se på Mariaplads i Vejle.

Spotlights pixelprojekt i Mariaparken Vejle børnene arbejder koncentreret med pixel tegningerne
Spotlight 2013
Spotlights Pixelprojekt 2013 i Vejle