Spotlight Tema 2018

Spotlight har hvert år et nyt tema, som er udgangspunkt for den kreative proces og som er festivalens kendetegn.

Tema for 2018 er ’En bid af Verden’

Temaet er valgt i samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen og er et temafællesskab med 'Den gode Overgang'.

Spotlight temaet er den ramme, der skal inspirere og skabe et fællesskab for alle de mange, der deltager aktivt og dermed udgør Spotlight festivalen.

En bid af verden
Man kan fysisk tage en bid af verden, af naturen og på den måde smage sig frem. Smage på en verden eller flere og ”smage” på andre kulturer og andre sprog. Der er mange verdener, din verden og min verden,  og der lægges op til, at man leger med temaet og udfordrer det på bedste vis.

Børne- og Ungeforvaltningen bruger temaet 'En bid af Verden'’ i ’Den gode overgang’, og vi tror det vil give en god genkendelighed for børn og unge, at de møder temaet i flere sammenhænge.

Spotlight er åben for alle, der har lyst til at arbejde kreativt med temaet og vil byde ind med et programpunkt eller en aktivitet.

Det hele startede i 2007, og siden da er Spotlight Festivalen blevet en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed, som samler børn og unge i Vejle Kommune. Årene har budt på mange forskellige temaer med det formål at udfordre børn og unges kreativitet og inspirere dem til at levere kunstneriske indslag til festivalen.

Se tidligere års Spotlight temaer.